Et termografikamera registrerer overfladetemperaturen og viser områder med anderledes temperaturforhold. Det er vigtigt, at man ikke stiller sig ukritisk over for en termografiundersøgelse. Derfor anbefaler vi, at man får fagfolk til at tage billederne og analysere resultaterne.

Nedenfor kan du læse uddybende information fra Teknologisk Institut om termografering, eller du kan downloade den samlede information fra Teknologisk Institut her.

Hvad er termografi

Termografi er helt grundlæggende en metode til at bestemme en overflades temperatur uden at berøre den - altså berøringsfri temperaturmåling. Metoden er baseret på, at alle overflader udsender infrarød (IR) stråling. Generelt stiger udstrålingen med stigende temperatur, men udstrålingen er også afhængig af emnets overflade - overfladens emissivitet.

Et termografikamera måler den infrarøde stråling fra objekts overflade, og omsætter det til et billede af objektets overfladetemperatur.
Fordele ved IR temperaturmåling er, at man forholdsvis enkelt kan få et godt overblik over selv store områders temperaturfordeling, uden at man påvirker det objekt, man måler på. Ulemperne er bl.a., at manglende kendskab kan føre til misforståelser og deciderede fejltolkninger.

Hvad kan det bruges til 

Der findes to hovedtyper af termografiske undersøgelser:

Kvalitativ termografi, som primært handler om at få et godt billede af temperaturfordelingen på det objekt, man måler på. Med den kvalitative metode vil man kunne påpege variationer i en overflades temperatur.

Kvantitativ termografi, hvor man desuden kan bestemme de eksakte temperaturer på objektet. Det kræver dog, at der enten udføres supplerende kontaktmålinger, eller at der er 100% styr på bl.a. overfladernes emissivitet og omgivelsernes temperatur.

Inden for bygningstermografi er det i langt de fleste tilfælde temperaturafvigelserne, der er interessante. Det er derimod knap så interessant om et område er f.eks. 15,3°C eller 15,7°C. Den kvalitative undersøgelse er derfor ofte tilstrækkelig, og langt de fleste termografiske undersøgelser er da også primært kvalitative.

Hvad skal man være opmærksom på

Vejrmæssige forhold
Kvaliteten af det fotograferede afhænger meget af, under hvilke betingelser billederne er taget. Som tommelfingerregel skal udendørsbilleder altid tages i stabilt vejr med overskyet himmel og med en forskel på ude- og indetemperatur på mindst 10 °C. Har der indenfor de seneste timer været regn, solskin eller skyfri nat kan overfladetemperaturen lokalt være sænket eller hævet. I disse tilfælde kan den aflæste temperatur i lige så høj grad være et udtryk for konstruktionens varmelagring som dens isoleringsevne. Tilsvarende vil en termografering af et vindue som har stået åbent indenfor de seneste timer, ikke nødvendigvis give det korrekt billede af vinduets isoleringsevne.

Er der meget koldt udenfor vil et termografibillede umiddelbart vise tydeligere kuldebroer, end hvis udetemperaturen havde været mere moderat. Tilsvarende vil indetemperaturen have indvirkning på, hvor tydelig en kuldebro fremstår på billedet. Kraftig vind vil ligeledes kunne påvirke overfladen afhængig af, om billedet tages i vind- eller læsiden.

Det er derfor vigtigt at kende og registrere de betingelser et billede er taget under.

Solen har tydeligvis opvarmet en del af gavlen og det ene vindue - temperaturforskellen er derfor ikke et tegn på fejl.

Uensartet overflade
Ved termografering af uensartet overflade, dvs. overflader med forskellig emissivitet, vil termografibilledet angive temperaturforskelle, som reelt ikke forekommer. Mange byggematerialer har dog ret ens emissivitet, så ofte går det godt. I nogle tilfælde kan det dog føre til ret store misvisninger, så det kan anbefales at påsætte en tape eller lignende med kendt emissivitet, når der termograferes hen over forskellige materialer/overflader.

Stor aluminiumsklods med hhv. hvid malertape og sort gaffatape, samt blank overflade. Klodsen er opvarmet til ca. 50 °C. Termografibilledet viser ganske rigtigt en temperatur omkring 50 °C på både malertape og gaffatape, hvorimod temperaturen på den blanke aluminium fejlagtigt angives til ca. 25 °C. 

Temperaturskalaen
På et termografibillede vil man ofte hæfte sig ved de farvetoner, som ligger i temperaturskalaens yderkanter. Ved at indsnævre temperaturskalaen kan man tydeliggøre områder med afvigende temperatur, men samtidig kan man risikere utilsigtet at påpege ”fejl” som reelt er uden betydning.

En god tommelfingerregel er, at temperaturen på det emne, man ønske at termografere, skal repræsentere hhv. den højeste og laveste temperatur på skalaen. I nogle tilfælde hvor flere billeder behandles i samme rapport, kan det dog øge læsevenligheden at holde skalaen konstant for alle billeder.
Det vil oftest være formålstjenligt at alle større overflader kan ses, derfor bør der tages billeder så vinkelret som muligt på den overflade man ønsker at undersøge. Herved kan varmestrålingen og dermed temperaturen følges f.eks. ud gennem en vinduesniche, så eventuelle fejl kan findes.

Analyse af termografibilleder - klimaskærmen

Ved termografi vil man typisk kunne se kuldebroer. Kuldebroerne kan lidt groft opdeles i 2 hovedkategorier.

- Konstruktionsbetingede kuldebroer, er forårsaget af forhold som sikrer funktion, stabilitet og bæreevne. Denne type kuldebroer kan derfor normalt ikke undgås helt. I nyere byggeri bør omfanget af de konstruktionsbetingede kuldebroer dog være meget begrænset.
-Kuldebroer som skyldes fejl eller sjusk ved hhv. projektering og udførelse.

Ved benyttelse af termografering i forbindelse med en BlowerDoor test vil utætheder kunne ses som kulde/varme fra det utætte område. Dette kan nemt forveksles med dårlig isoleringsevne på bygningskomponenten, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet.

Specifikt for vinduer

Ved termografiske billeder af vinduer vil der altid forekomme variationer i udstrålingen. Dette skyldes at ramme, karm og indbygning er sammensatte konstruktioner, hvorimod ruden, og muren er homogene konstruktioner. Der vil i ramme / karm-området derfor altid være variationer, som ofte skyldes de beslag, samlinger mm., der sørger for, at vinduet har den ønskede funktion, som f.eks. at kunne åbnes. Nedenstående liste beskriver de oftest forekomne variationer:
o Materialeovergange
o Randzone (rudekant)
o Beslag (synlige og skjulte)
o Hjørnesamlinger
o Friskluftventiler
o Tilbagetrukne fuger, fordybninger og noter
o Vinduesnicher
o Overfladers forskellige emissivitet

Derudover vil glasset og i nogle tilfælde overfladebehandling kunne resultere i reflektioner fra omgivelserne og personer.

BR10 kravet til overflade-temperatur er baseret på en 2-dimensionel beregning. Temperaturen kan derfor lokalt være lavere end kravet, da beregningsmetoden ikke tager hensyn til bl.a. hjørnesamlinger og intern konvektion.
I hjørnet er temperaturen lavere end midt på profilet, hvilket også ses på grafen. Dette skyldes karmens og rudens opbygning og er helt normalt.

Mht. overfladetemperaturen på vinduer anføres i BR10 7.4.2 stk. 6: ”Overfladetemperaturen på vinduesrammer i ydervægge må ikke være lavere end 9,3 °C og i vejledningsteksten fremgår det ”Overfladetemperaturkravet gælder ved 20 °C inde og 0 °C ude. Overfladetemperaturen beregnes på grundlag af DS/EN ISO 10077-2 Termisk ydeevne for vinduer, døre og skodder – Beregning af varmetransmission – Del 2: Numerisk metode for rammer. ”

DVC har fra maj 2003 og indtil december 2008 haft et lignende krav på 7 °C og fra december 2008 et krav på 8,5 °C. En nærmere beskrivelse af DVC-kravet findes på www.vinduesindustrien.dk.

Under forudsætning af at betingelserne for et brugbart termografibillede er opfyldt, vil billederne kunne indikere bl.a. følgende fejl:
o Manglende isolering i indbygninger/lysninger
o Manglende tæthed mellem dampspærre og vindue/lysningspanel
o Større utætte samlinger
o Udtjente vinduer med nedbrudte samlinger
o Manglende pakninger
o Vinduer med større utætheder f.eks. som følge af mangelfuld justering

Det kolde område mellem ramme og karm er ”normalt”, da døren skal kunne åbne. Den utætte samling af elementerne er derimod ikke tilfredsstillende. Billedet er taget i forbindelse med en BlowerDoor test.

Billedet viser en ældre dør som ikke lukker tæt i nederste låseside. Billedet er taget i forbindelse med en BlowerDoor test. Utætheden er ikke acceptabel, og det skal undersøges om den skyldes manglende justering, slitage eller andet. Ved ældre døre som denne bør en udskiftning overvejes.

I mange tilfælde er det ikke muligt at fastlægge den præcise årsag til temperaturvariationerne, alene på baggrund af en termografisk undersøgelse. En supplerende byggeteknisk undersøgelse af det pågældende område vil derfor ofte være nødvendig.

Gode råd om udførelse og analyse af termografi

Det termografiske billede har stor visuel effekt, hvorfor det i dag betragtes som dokumentation for mange former for fejl, blot der er en afvigelse i overflade-temperaturen. Et termografibillede er dog ikke altid hele sandheden. Lad derfor personer med byggeteknisk indsigt bruge termografi som indikator for afvigelser/fejl og følg op med nærmere undersøgelser.

Husk samtidig på at krav til komponenter fastsættes af lovgivning og standarder og ikke termografiske billeder. F.eks. bestemmes vinduers tæthed i.h.t. DS/EN 1026 og DS/EN 12207 og vinduers U-værdier (Termiske ydeevne) bestemmes på baggrund af DS/EN ISO 10077-1 og -2 eller DS/EN ISO 12567-1 og -2.

Kilde: Teknologisk Institut

Læs mere

Læs mere om termografi på Teknologisk Instituts hjemmeside:
Kuldebroer og energiforbrug
Tæthed, trækgener og energiforbrug