Print

VELFACs kendte designgreb i nyt optimeret materiale

VELFAC design grebVELFAC introducerer et nyt materiale til sine velkendte design-greb. Der er tale om et kompositmateriale med en kerne af stål og med samme matforkromede overfladefinish som de gamle paskvilgreb.

”I forbindelse med udvikling af vores nye vinduesserie - VELFAC 200 Helo - besluttede vi at finde en helt ny måde at konstruere paskvilgrebet på, så det altid er behageligt ”lunt” at røre ved,” fortæller adm. direktør Finn Jespersen, VELFAC A/S.

Det nye greb har bestået samtlige holdbarhedstest med glans, og derfor er VELFAC nu begyndt at indføre grebet i sine andre vinduesserier.

”Vi leverer allerede nu alle produkter i VELFAC 200 Helo og VELFAC 400i serierne med det nye greb, og vi er i gang med at implementere dem i VELFAC 200i også”, udtaler Finn Jespersen.

Der er ingen visuel forskel på de gamle og de nye greb. Og funktionaliteten er også helt den samme, både i daglig brug, smøring og servicering.

Ved at indføre de nye paskvilgreb af kompositmateriale opnås:
- Øget komfort for brugeren
- Forbedret isoleringsevne

September 2011