VELFAC 400i træ/alu vinduer og terrassedøre
VELFAC 400i vinduer og terrassedøre er udviklet specielt til ældre, klassiske huse fx patriciervillaer, bondehuse og murermestervillaer. Det klassiske udtryk understreges af en "kitfals", der giver en blød afslutning mod ruden, synlige hængsler i sidehængte vinduer og smalle sprosser, som giver en elegant opdeling af ruderne.
Vinduer og terrasedøre kan frit opdeles med poste og sprosser og fås i de mål og farver du måtte ønske.
VELFAC 400i består udvendig af en ramme af aluminium, som gør, at vinduer og terrassedøre stort set er vedligeholdelsesfrie.

