VELFAC A/S

Spørgsmål: Hvornår er sådan et hus tjent hjem i energitermer? Altså ikke i kroner og øre; men målt i energi til fremstilling, opførelse, drift, vedligehold, bortskaffelse m.v. - vugge til grav.

Svar: Du stiller et skarpt og svært spørgsmål. Først vil jeg sige, at vi er helt bevidste om, at vi har taget fat på en meget svær størrelse, energiindhold i materialer, men vi synes bæredygtighedsdebatten trænger til at blive behandlet i et bredere perspektiv end blot fokusering på energi til opvarmning og varmt vand. Derfor er alt elforbrug og energiindhold i materialer vurderet, i de valg vi har foretaget. Vel vidende at vi kaster os ud i beregninger, hvor der ikke er udviklet tilstrækkelig gode programmer.

Esbensen Ingeniører har lavet beregningen af energiindholdet i materialerne. Her er et uddrag af deres analyse (analysen er stadig et internt beregningsværktøj, så jeg kan ikke give dig mellemregningerne, før huset er opført, og vi kender de endelige materialer):

I nærværende analyse er der i det omfang, det har været muligt, anvendt bygningsdele fra Beat 2002 der svarer til bygningsdele i Bolig for livet (herefter benævnt BFL). For at kunne anvende data direkte i Beat 2002 kræves, at der på de enkelte bygningsdele er foretaget en UMIP analyse. Denne analyse er ikke foretaget på alle produkter i beregningen, hvorfor det ikke har været muligt at lave en fuldstændig analyse. Produkter, hvorfra der mangler data, eller hvorfra data er egne estimater, fremgår senere i denne udredning.

Beat 2002 er valgt som beregningsprogram, da det pt. er det, efter vor vurdering, bedste danske program på markedet til denne type beregning. Dog er programmet behæftet med en række usikkerheder. Særligt i forbindelse med opførelse på byggepladsen er der en række energiforbrug, der ikke kan medregnes, da Beat 2002 ikke indeholder disse data.

I projektet BFL er det intentionen, at det skal anskueliggøres, at det er muligt at tilbagebetale energiforbrug til opførelse af BFL over en ca. 30 årig periode. Det er også intentionen, at CO2 udledningen i forbindelse med samme opførelse skal tilbagebetales over en ca. 30 årig periode. Med baggrund heri er der i beregningen foretaget en omregning af miljøbelastningerne, til en mængde udledt drivhuseffekt pr kWh El.

Denne omregning er foretaget da opførelsesenergien/drivhuseffekten jo tænkes tilbagebetalt med el fra solceller. Det er således også forudsat, at mængden af opførelsesenergi følger mængden af drivhuseffekt til opførelse. Antagelsen begrundes med, at næsten alle udledte drivhuseffekter i forbindelse med opførelse netop stammer fra forbrug af energi, hvorfor højere energiforbrug til opførelse samtidig vil medføre højere udledning af drivhuseffekt.

Det er vigtigt at bemærke, at data for materialerne i Beat 2002 er af meget varierende kvalitet. Miljøeffekter kan derfor nemt variere med op mod 50%, hvor denne usikkerhed er udtryk for at det under Beat 2002s udvikling har været svært at finde valide miljødata for de enkelte materialer. Samtidig kan en præcisering (leverandør analyse / UMIP analyse) af ovennævnte egne estimater på miljøeffekter give et mere præcist billede af energiindhold og miljøeffekter.

Ved sammenstilling af forventet energiproduktion (solceller, solvarne og varmepumpe) og forventet forbrug, varme, vand og el, samt estimeret energiindhold i materialer er det intentionen at tegne nedenstående graf:

Tallene er estimater og skal derfor tages med forbehold:
Det ses, at der opnås tilbagebetaling efter ca. 34 år.
Med en samlet ekstra produktion på 31,15kWh/m2/år-19,5kWh/m2/år = 11,65 kWh/m2/år giver det et materiale energiindhold på 34årx11,65 = 396,1 kWh/m2

Her er et link til BBC udsendelse som hedder ’Løsningen’ og som handler om ’Cradle to cradle’ princippet, som bekræfter mig, i at vi har valgt den højde, der skal til, selvom det er svært - især den del om at bygningen genererer liv efter årstiden, producerer og forbruger uden spild og immiterer naturen (20.00-23.20 min i filmen).
 
Hilsen Ellen K. Hansen, projektleder på Bolig for livet