Active House er en vision om at skabe balance og helhed gennem udvikling af bygninger

Print

Green Lighthouse

Helo i Green Light house

»En prøve er mere værd end 1000 ekspertantagelser«
Villum Kann Rasmussen

Derfor bygger vi rigtige huse og afprøver tingene i praksis. Målet er at udvikle ny viden om fremtidens energirigtige, komfortable og æstetiske byggerier.

Læs om erfaringerne med byggeriet efter 1½ års brug

 

 


Energi + god arkitektur


Green_light_house_interiorGreen Lighthouse er en bygning, hvor der med udgangspunkt i en helhedsbetragtning er balance mellem arkitektur, lys, sundt inde-klima og et ekstremt lavt energiforbrug. Lyset er det centrale designelement i Green Lighthouse. Bygningen er organiseret med udgangspunkt i lysets skiftende karakter både i løbet af dagen og året og i forhold til skiftende vejrsituationer.

Nyt centrum for naturvidenskaben
 
Green Lighthouse fungerer som midtpunkt for livet på Nørre Campus, der indgår som en del af Universitetsparken i København. Bygningen er på 950 m2 i tre etager, og den er fritliggende med direkte adgangsmulighed fra flere retninger i parken. Med sin runde form og grønne beklædning skal den fungere som et stærkt visuelt vartegn for campus. I bygningen er der mødefaciliteter, studenterservice og faculty club.


Nyt centrum for solen

Den cirkulære form afspejler solens vandring over himmelbuen, og den levende solafskærmning vil hen over dagen skabe en bølge af forskelligt lys gennem arbejdspladserne, således at de altid sikres masser af lys og samtidig mest mulig udsyn til omgivelserne.


Dagslysfaktor

- Minimum 3% ved kontorarbejdspladserne og 9% i loungen

 

Energikonceptet

 

Green light house i2Formålet med energikonceptet i Green Lighthouse er, at gøre bygningen CO2-neutral. Taget er vippet mod syd for at udnytte solen som en væsentlig energikilde til husets drift. Energikonceptet er helt nyt og består af en kombination af fjernvarme, solceller, solvarme og -køling og sæsonlagring, som sikrer den bedst mulige udnyttelse af de vedvarende energikilder. Fx udnyttes solens energi både til køling af bygningen om sommeren og til at forbedre effektiviteten af varmepumpen om vinteren.

Opvarmning
Forholdet mellem vinduer og facade er nøje tilpasset, således at byggeriet ikke forbruger mere energi til opvarmning end højst nødvendigt. Solens varierende intensitet er integreret i hele husets energisystem. Om sommeren ledes overskydende solenergi ned i et lager under huset, som derved kan bruges, når solens styrke aftager.


Energibehovet (primær energi) i Green Lighthouse er beregnet til at være 30 kWh/m2/år, hvoraf:
- 35% kommer fra 30,8 m2 solfangere på taget og lagring af solvarme i jorden (geotermisk varme) via en varmepumpe 
-  65% kommer fra miljøvenlig fjernvarme med en andel af vedvarende energi på ca. 35%
- Varmepumpen øger udnyttelsen af fjernvarme med ca. 30%

 

 


76 m2 solceller på taget vil bidrage til elektriciteten, som anvendes til belysning, ventilation og pumper. Husets elbaserede belysning er LED med lang levetid og ekstremt lavt energiforbrug, og al lysstyring foregår med bevægefølere, der afbryder lyset, når man forlader rummet.

 

Energiforbrug_GLH



Ventilation og køling
For at minimere bygningens energiforbrug anvendes naturlig ventilation, som om vinteren suppleres af mekanisk ventilation. Vinduesåbningerne er mod syd, øst og vest afskærmet med mobil udvendig solafskærmning enten som en persienne indbygget i væggen over vinduet eller som en screen monteret direkte på vinduet. Afskærmningen giver mulighed for at skærme bygningen mod overtemperaturer, samtidig med at dagslyset lukkes ind i bygningen. Persiennerne udnyttes endvidere til refleksion af sollys dybt ind i huset, hvilket reducerer behovet for el til belysning.

 

Isolering
Til forskel fra traditionelt byggeri, hvor man normalt har en tung ydermur og lette indervægge er Green Lighthouse opført med en let og optimalt varmeisolerende facadevæg. Den stabiliserende tunge betonkonstruktion er flyttet lidt ind i huset. Facadematerialet er Swissfiber - et kompositmateriale bestående af 30% glas og 70% polymer. Facadevæggen består af 300 mm Rockwool i trækassette efterfulgt af dampspærre med 150 mm Rockwool afsluttet med 15 mm højisolerende gipsplade.

Energisnit_Green_light_house 

 

VELFAC Helo®

VELFAC HeloFremtidens aktive vindue
Med visionen om at skabe et energi+ vindue, der tilfører bygninger mere varme, end der forsvinder ud, og som imødekommer fremtidens strenge energikrav til såvel nybyggeri som renovering, har VELFAC Innovation Centre udviklet VELFAC Helo.

VELFAC Helo er fremtidens vindueskoncept, hvor unik isoleringsevne er forenet med styrke, holdbarhed, overfladefinish og design. Vinduet bidrager positivt til energibalancen med helt almindelige 2- og 3-lags ruder. VELFAC Helo understøtter både lavenergihuskonceptet med et opvarmningsbehov på under 15 kWh/m2/år og aktivhuskonceptet, hvor boligen skal producere mere energi, end der forbruges.


Vinduets ramme og karm er fremstillet i et revolutionerende nyt materiale - Helo-Fibre®, der består af PUR (Polyurethan) forstærket med fine glastråde. VELFAC Innovation Centre testede indledningsvist mere end 200 materialer, men fandt ingen, der formåede at kombinere de efterspurgte egenskaber. Derfor har VELFAC i samarbejde med førende materialeleverandører i Europa og Nordamerika udviklet Helo-Fibre. Materialet forener for første gang unik isoleringsevne med styrke, holdbarhed og overfladefinish.


Helo-Fibre er ikke alene særdeles velegnet til fremstilling af vejrbestandige lavenergivinduer i høj kvalitet. Materialet udmærker sig også ved at kunne fremstilles med ensartede smukke overflader. På grund af sin styrke kan materialet benyttes i en meget slank konstruktion og i meget store størrelser. Dette giver mulighed for at skabe smukke kvalitetsvinduer i et flot design med et stort, uhindret dagslysindfald.


I 2009/2010 vil VELFAC Helo blive udbudt til salg til særligt udvalgt lavenergibyggeri.


VELFAC døre
Ud over VELFAC Helo vinduerne er der i Green Lighthouse anvendt VELFAC døre:

-Som flugtvejsdøre er der anvendt VELFAC 600 pladedøre i træ/alu.  Dørene er leveret med en elektromagnetisk låsekasse, som sikrer begrænset, kontrolleret adgang. Det indvendige greb aktiverer altid fallen og fungerer således som flugtvej.
VELFAC 600 døre fås som både ramme- og pladedøre. Døren kan leveres som enkeltdør, enkeltdør med sideparti, branddør og som dobbeltdør.                    
 
- Som indgangsdør for kørestolsbrugere er der anvendt en VELFAC 500 dør i aluminium. Døren er monteret med elektromagnetisk låsekasse og en bevægelsessensor, som automatisk åbner døren, når en kørestolsbruger nærmer sig. VELFAC 500 døre kan leveres som enkelt eller to-fløjet dør, ind- eller udadgående dør, opdelt med sprosser i et eller flere felter.

Både VELFAC 500 og VELFAC 600 facadedøre kan sammenstilles med VELFAC Helo, VELFAC 200i og VELFAC 400i side- og overpartier.

Active House


Active House er en vision om at skabe balance og helhed gennem udvikling af bygninger der:

- producerer mere energi, end de forbruger
- har et sundt og komfortabelt indeklima
- er i balance med omgivelserne

ENERGI:
Et Active House er CO2-neutralt. Det har et meget lavt energiforbrug og benytter  vedvarende energiressourcer til at producere mere energi, end det forbruger.

INDEKLIMA:
Et Active House har et sundt og komfortabelt indeklima og understøtter menneskers mulighed for at udfolde deres liv.

OMGIVELSER: Et Active House er designet, orienteret og konstrueret til at interagere med omgivelserne.

VKR Holding har initieret opførelsen af otte demonstrationshuse efter Active House princippet i en række europæiske lande. Green Lighthouse er det andet eksempel på et Active House i Danmark.



Læs mere om Green Lighthouse her.