Maj 2010

Dagbog fra Bolig for Livet – 10.05.2010

Intet nyt fra testfronten… i lang tid

Der er for alvor gået travl hverdag i Bolig for Livet i de seneste måneder. Siden vores sidste indlæg er både Jul, nytår og Påske pludselig suset forbi.

For os som familie har perioden først og fremmest været præget af igen at have et spædbarn i huset med bleskift, afbrudt nattesøvn, faste rutiner og alle de andre fornøjelser vi næsten havde glemt siden sidst.

Udfordringerne til os som testfamilie er heldigvis blevet lidt mindre i samme periode. Der har nok været cirka det samme flow af journalister, fotografer, antropolog, studiegrupper, kundedelegationer og andet godtfolk. Til gengæld har der været færre tekniske problemer med huset og derfor ingen akutte behov for håndværkerbesøg. Og det er jo rart. Huset fungerer nu på stort set alle punkter. De nødvendige tætninger og justeringer er foretaget og vi har ladet os fortælle, at det har haft den ønskede effekt: Husets energiforbrug ligger nu på det forventede niveau.

… nå ja, vi glemmer helt Påsken, hvor der var åbent hus hele ugen. Der valgte vi at evakuere huset og flygte til et lejet sommerhus!

Varm vinter
Vi burde nok have skrevet et indlæg for to-tre måneder siden, midt i den strengeste vinter i mands minde. For hvem kan huske, hvor koldt det var virkelig var og hvor længe kulden varede ved, nu hvor foråret for længst er kommet og Weber’en har været i gang i mange villahaver.

For de fleste kommer regningen for opvarmning af boligen fra dybfryser-kulde til normal stuetemperatur heldigvis først efter næste aflæsning af fjernvarmemåleren.

Men der var virkelig mange kolde dage i denne strenge vinter. Displayet i entreen blev checket dagligt på vej ud ad døren. Ned til minus 16 grader, så vidt vi husker. Og husker vi ikke den nøjagtige temperatur, behøver vi bare kigge på grafikken på skærmen. Søjlediagrammer viser måned for måned, hvor meget strøm huset har brugt og hvor meget strøm og solvarme det har produceret.

Huset blev indviet for godt et år siden, så nu kan man se den fineste normalfordeling på strømforbruget – fuldstændig jævnt fordelt omkring et markant højt forbrug i januar. Knap så jævnt fordelt er solcellernes el- og solfangernes varmeproduktion. De ligger næsten i nul i en periode på fire måneder fra november til februar. Men det passer nu meget godt; ikke alene var det mørkt det meste af dagen, som det jo plejer at være på den tid af året, men i perioder lå der også sne på taget og spærrede for energiproduktionen.

Og nej - vi har ikke haft det koldt i huset denne vinter! Spørgsmålet er blevet stillet temmelig ofte. Snarere tværtimod, for selvom der var sne på taget kunne den lave sol nå langt ind i huset og periodevis levere en masse varme – gentager: en masse varme. Så meget, så vi har måttet lufte overskudsvarmen ud i løbet af dagen og før sengetid, så børnene kunne falde i søvn. Lidt ærgerligt for energibalancen selvfølgelig, men absolut nødvendigt for komforten.

Vi har også flittigt anvendt både den udvendige solafskærmning og de indvendige gardiner for at skærme af for solen og dermed grebet ind i automatikken og uundgåeligt øget energiforbruget.

Pudsigt nok kommer vi til at huske vintertiden som den periode, vi havde det varmest i huset, eller i det mindste perioden med de største temperatursvingninger. Men den bliver også husket som en fantastisk vinter med de smukkeste vinterlandskaber og –solnedgange lige uden for de store panoramavinduer.

Sundere bolig?
Et af målene med Bolig for Livet er at skabe et godt indeklima til fordel for beboernes sundhed og trivsel.

Trives vi så? Ja, i det store og hele kan vi ikke klage. Er vi sunde? Ja, for det meste da.

Men det virkelige spørgsmål er: Trives vi bedre og er vi sund ere end hvis vi boede i et almindeligt hus, f.eks. vores eget traditionelle 70’er parcelhus?

Se, det er det man kalder et svært spørgsmål. For vi har ikke gået rundt med elektroder til at måle vores vitale værdier eller ført statistik over antallet af nætter hvor børnene har hostet. Og selv hvis vores sundhed var blevet målt minutiøst, ville det kræve at alle andre forhold i vores liv var de samme som tidligere for at kunne tilskrive en eventuel forbedring til indeklimaet i Bolig for Livet.

Vi kan derfor kun udtale os på baggrund af vores mavefornemmelse. Og den siger hverken det ene eller det andet, altså at indeklimaet hverken har gjort os sundere eller det modsatte!

Ikke desto mindre kan vi huske den mærkbare forskel i luftkvaliteten, da vi flyttede ind i huset. Da var huset selvfølgelig helt nyt og rent, - det hjælper jo også. Så oplevelsen af bedre luftkvalitet og indeklima var helt sikkert til stede ved indflytningen, og er der stadig.

Det bliver selvfølgelig ligeså interessant at se, om vi kommer til at mærke den samme forskel, blot med modsat fortegn, når vi flytter tilbage til vores gamle hus om nogle måneder.

Brugerdrevet innovation
Et meget brugt udtryk i projekt Bolig for Livet, men hvad betyder det egentlig? At brugeren selv opfinder ny teknologi eller at innovationens retning styres af brugerens behov? Nok mest det sidste.

Indrømmet, det tog en del tid at få styr på sammenhængen i de mange begreber og funktioner. Pulsventilation, spalteventilation, PIR-føler, Tvungen sommer og meget mere. Sandsynligvis har vi ikke lært det hele endnu og ind i mellem sker der da også uforklarlige ting.

Men efterhånden bruger vi touchskærm og fjernbetjeninger uden at tænke over det: Ruller solafskærmning ned, sætter zonen i manuel indstilling for at de ikke går op igen efter en halv time, lufter ud med automatisk luk efter 10, 15 eller 20 minutter og meget mere. Det er blevet en del af hverdagen, som al anden teknologi.

Det er dog tankevækkende, at det kun er os voksne der betjener funktionerne. Børnene rører det ikke. Det plejer da ellers at være børnene, der er hurtigst til at tage ny teknologi til sig…!?

Vi tænker, at skal børnene kunne anvende et husstyringssystem som vores WindowMaster-system må der arbejdes med brugergrænsefladen så den bliver mere intuitiv og i højere grad anvender grafik end tekst.

Meeen, der kan selvfølgelig også være en anden forklaring på at børnene ikke driver innovationen her i Bolig for Livet. Underholdningsværdien ved at åbne vinduet i sit værelse på 1. sal ved et tryk på skærmen i entreen er nok en del mindre end at føre krig mod fjendens tropper i Age of Empires III på PC’en.

Bolig for Livet
10. maj 2010
Sophie & Sverre Simonsen
+ Axel (9), Anna (7) og Marie (5 mdr)
Testfamilie i Bolig for Livet

December 2009

Dagbog fra Bolig for livet – 21.12.2009

Klimatopmødet COP 15 er slut, Obama og de andre af verdens ledere er rejst hjem. Stemningen i mediebilledet har svinget mellem optimisme og skuffelse undervejs, det politiske momentum op til topmødet var større end nogensinde, men alligevel endte det med at de rejste hjem med uforrettet sag.

Før sin afrejse holdt USA’s præsident Obama pressemøde for den amerikanske presse, hvor han omtalte klimaudfordringen ikke alene som en trussel mod vor planet, men også som en stor vækstmulighed for amerikansk erhvervsliv. Han erkendte ved samme lejlighed at USA i de seneste år ikke har haft førertrøjen på dette område.

Her i Europa er vi til gengæld på forkant med udviklingen, hvilket Active House konceptet og Bolig for livet er gode eksempler på. Her afprøves en række kendte teknologier og nye produkter i nye sammenhænge med CO₂-minimerede byggematerialer og automatisering af hjemmets indeklima.

Målet er klart: En bolig, hvor arkitektur, komfort og bæredygtighed går op i en højere enhed. Energiregnskabet forventes at ende med et betragteligt overskud, så huset ikke alene kan kaldes et aktivhus, men over en overskuelig årrække ”tilbagebetaler” den energi der er medgået til husets materialer.

Reddet af solen
Men som i de fleste nyopførte huse er der også i Bolig for Livet et stykke vej fra visionerne til virkeligheden.

Vi har ladet os fortælle, at energiforbruget i de første 4-5 måneder er højere end forventet. Huset er derfor blevet gennemgået for utætheder (og tætnet flere steder!), varmeanlæggets fremløbstemperatur er blevet justeret, og p.t. er vi i en forsøgsperiode, hvor den naturlige ventilation er koblet fra (vinduerne åbner ikke automatisk) og luften i stedet udskiftes gennem ventilationsanlægget (med varmegenvinding). Det burde jo spare noget energi, når den kolde udeluft ikke skal varmes op af gulvvarmen, men at den forvarmes af den udgående luft.

Og det kan mærkes på indeklimaet. CO₂-niveauet ligger generelt højere, og temperaturen i rummene svinger meget mere afhængig af om solen skinner. Så kan der hurtigt blive 25 ºC i stuen.

Til gengæld går det desværre også den anden vej. Temperaturen i husets stueetage ligger oftest en grad eller to under setpunktet, og specielt i de seneste uger har vi ikke rigtig kunnet holde varmen.

Stuen har tre ydervægge eksponeret for vind og vejr. Vi gætter på, at det forklarer, hvorfor dette er husets koldeste rum med ned til 18,2 ºC, op til weekenden, da der virkelig var frostvejr udenfor (-9 ºC).

Så kom der godt nok håndværkere og en ingeniør i fredags for at gøre noget ved indstillingerne og reparere ventilationsanlægget, som viste sig at være i uorden. Men det hjalp nu ikke. Man mener nu, at der må være skidt i nogle ventiler til gulvvarmen eller måske er nogle af gulvvarmeslangerne stoppet. Altså en fejl, som kunne optræde i et hvilket som helst byggeri. Og det stemmer meget godt med vores oplevelse af, at gulvet i den ene side af køkken-alrummet er varmt, mens det mod syd er meget koldt. En observation som nu er tydeliggjort med vinterens komme.

Men weekenden nærmede sig, og det kunne ikke længere nås at tilkalde en VVS-mand. Vi blev derfor enige med vores udlejer om at indkøbe en lille varmeblæser for at kunne holde varmen i weekenden. Bare for en sikkerheds skyld. Det ville jo være noget af en kapitulation, hvis varmeanlægget ikke kunne levere varen. Varmeblæseren blev indkøbt lørdag formiddag, men før vi fik den sluttet til, tittede solen endelig frem og vupti: 25 ºC i løbet af et par timer. Reddet af solen!

I dag er det vinter-solhverv, årets korteste dag og Julen står for døren. Det er blevet mandag, og det skud varme huset fik af solen i lørdags er brugt op. Så huset er atter køligt. Men i morgen kommer der heldigvis en VVS-mand for at gøre noget ved gulvvarmen.

Vi krydser fingre for, at det lykkes, så vi kan holde en varm Jul og nøjes med at opleve kulden og sneen udenfor lavenergi-vinduerne.

Børn for livet
Siden sidste beretning er testfamilien blevet tilført forstærkninger. Den 30. november kom en sund og velskabt lille pige til verden med langt sort hår.

Så nu er der gået søvnløse nætter, amning og en hel del tøjvask i testfamilien. Vi kan bekræfte, at det føles som at blive slået hjem i Ludo, og de to store børn føles pludselig meget store og selvhjulpne! - Men det er også dejligt og livsbekræftende igen at stå med et helt nyt menneske i favnen og at opfylde dets få, men enkle behov: Mad, søvn og kærlighed. 

Apropos tøjvask er det også nu blevet klart, at konceptet med at tørre tøj i den halvlukkede atriumgård ikke rigtig fungerer. Det er godt nok klima-venligt, men i det her vejr tager det simpelthen en krig før tøjet bare er nogenlunde tørt. Så rutinen er blevet, at tøjet for-tørrer i atriumgården i ca. 2 dage inden det kommer indenfor at hænge til efter-tørring.

Vi må konstatere, at den gode, gammeldags metode med at hænge tøjet til tørre uden for nok fungerer, men så skal det altså være helt uden for, hvor vinden kan nå det. Og så skal man have rigtig, rigtig god tid om vinteren! Men vi kapitulerer og anskaffer os snart en tørretumbler (A -mærket, naturligvis), hvis energiforbrug vil blive trukket ud af regnskabet.

Men midt i al den flytten rundt på vasketøjet, kommer man nu alligevel til at tænke lidt over tingene: Hvor heldig har man lov at være? Tre sunde og velskabte børn født i et af verdens rigeste samfund, hvor de kan få de bedste betingelser i livet.

Det er for dem og de efterfølgende generationer, at klima-udfordringen virkelig bliver nærværende. Måske skræmmende nærværende, hvis det går så galt, som de mest pessimistiske forskere forudser.

Det er naivt at tro, at udviklingen kan sættes i stå, og at vi kan spare os ud af den globale opvarmning. Udviklingslandene har fuld damp på kedlerne og deres legitime ambitioner om øget rigdom og velfærd kan og skal ikke bremses.

Jeg vælger tværtimod at tro, at forskning og udvikling vil finde løsninger på morgendagens klima-problemer. En del af disse løsninger findes måske allerede i Bolig for livet. Godt nok kun en lille del, men et eller andet sted skal man jo starte…

Og mon ikke Obama har ret: Hvis vi kender vores besøgstid i de industrialiserede lande, ligger der heri et kæmpe potentiale for vidensbaseret samfundsvækst og eksport af know-how.

Glædelig Jul og fortsat god klimadebat i 2010!

21. december 2009
Sophie & Sverre Simonsen
+ Axel, Anna og ”lillesøster”
Testfamilie i Bolig for Livet
 

September 2009

Det er blevet efterår og hverdagen har indfundet sig efter tre måneder i Bolig for Livet (BFL).

Ja, i hvert fald en form for hverdag, for der sker hele tiden noget. Teknikere, journalister, filmhold, arkitekter, kommunens folk og enkelte VIP’s er passeret gennem vores hjem i en lind strøm siden indflytningen.

Rikke, Johanne, Ellen, Morten, Ulrik, Per og alle de andre…
Sikke en masse spændende og motiverede mennesker vi har mødt! Vi mærker tydeligt, at aktørerne bag projekt er repræsenteret af en flok engagerede og entusiastiske medarbejdere med meget forskellige kompetencer og indgangsvinkler til projektet.

Vores primære kontakt er projektleder Rikke Lildholdt, eller ”Rikke Velfac” som vi har døbt hende i vores familie. Rikke, som ind i mellem er spændt lidt hårdt op mellem modstridende interesser: At få projektet eksponeret overfor medier og andre interessenter, men samtidig beskytte testfamilien mod alt for mange forstyrrelser og give os tid til at have en almindelig hverdag.
Foreløbig klarer hun (og vi) det meget godt og med et smil, men ikke desto mindre har vi haft en projekt-relateret aktivitet (interview, tekniker/håndværker, instruktion m.m.) i gennemsnit 1-2 gange hver uge siden indflytningen.

Andre er teknikere og dybt involverede i at få automatikken til at fungere, energiforbruget til at holde sig på det forventede eller at få rettet de sidste småfejl, så huset fremstår i tip-top stand.

Og så er der Morten og Johanne, hhv. vores ”hus-fotograf” og ”hus-antropolog”. De har begge en evne til at træde ind i vores hverdag uden at forstyrre.

Det er godt gået at få vores børn til at optræde foran kamera med smil og glæde, billede efter billede. Altså de selvsamme børn, som sædvanligvis gemmer sig eller rækker tunge, når vi forældre forsøger at tage et godt billede af dem.

Men hvor kommer en antropolog ind i billedet? Jo, Johanne arbejder for Alexandra Instituttet på et sideløbende projekt kaldet Minimum Configuration Home Automation, hvor Bolig for Livet og vi som testpersoner kun er en del af et større studium. Det handler om, hvordan brugerdrevet innovation fungerer, hvordan brugere tilegner sig ny teknologi og hvordan anvendt teknologi kan hjælpe med at spare energi i fremtidens boliger… tror vi da nok ;-)

Johanne har fulgt os i vores gamle hus allerede i nogle måneder inden vi flyttede ind i BFL, ligesom vi registrerede energi- og vandforbrug dagligt i et par måneder. Alt sammen for at kunne sammenligne med vores nye ”green-tech hverdag”.
Indrømmet, det er da lidt spøjst at blive iagttaget og studeret på den måde – endda af en professionel antropolog. For gad vide, hvilke tanker hun gør sig og hvilke personlige detaljer, der nu bliver noteret ned, f.eks. om vores familie, vores helt almindelige hverdag og den måde vi opdrager vores børn...

På den anden side kommer der også mange gode spørgsmål og ”øvelser”, som giver anledning til at fundere lidt over, hvorfor vi egentlig gør tingene som vi gør og hvad godt industrielt design og grafisk udtryk betyder for, om vi accepterer og anvender ny teknologi.
Som f.eks. da vi skulle tegne et kort over vores bevægelser i huset en hverdag og en weekend-dag. Ifølge den øvelse kunne vi egentlig nøjes med at bo på ca. 40 m3, hvor størstedelen af vores tid åbenbart tilbringes.
…eller vores første fumlende forsøg på at fjernbetjene vinduer, gardiner og markiser, som nu er blevet en ren rutine-operation.

Vi lever altså lidt i et akvarium og har efterhånden vænnet os til at blive studeret af antropologer og andet godtfolk. Men et akvarium er jo lavet af glas, så vi har såmænd også stor fornøjelse af at studere alle de mennesker, der passerer gennem vores liv og forbi vore vinduer. Så nu er I advaret! :-)

Et folkefærd er imidlertid særlig morsomt at studere:
Journalister
På forhånd troede vi egentlig ikke, at vi som testpersoner var specielt interessante for medierne. Det er jo huset, teknikken og perspektiverne for fremtidens byggeri og miljøet, der er i fokus i dette projekt, og vores motivation til at medvirke.
Men den opfattelse har vi måttet revidere. For én ting har vi efterhånden lært efter adskillige interviews til radio, TV og trykte medier: Den menneskelige vinkel er et must!
Og det er vel egentlig også OK, for hvad er al den teknik værd, hvis ikke den står i menneskets og miljøets tjeneste.

Journalisternes vinkel kan stadig være meget forskellig. Nogle kommer fra fagtidsskrifter, hvor de CO2-optimerede byggematerialer bliver fremhævet, andre kigger på arkitektur og dagslysindfald og atter andre er interesserede i selve nyhedsværdien i verdens første aktivhus.

Ofte ligger vinklen fast på forhånd og nogle gange er artiklen sådan set skrevet 99% færdig allerede inden interviewet, så journalisten kun mangler at få den helt rigtige udtalelse fra beboerne med. Hvordan blev vi testpersoner, hvorfor gør vi det, hvad er anderledes end i vores gamle hus og endelig det semi-obligatoriske spørgsmål for at grave noget kritisk frem: Er der mon noget - selv den mindste lille ting - der ikke virker???

Og sådan kan vi fortælle om alle vores indtryk igen og igen, men når det så kommer på tryk, eller i elektroniske medier, er det altid reduceret til ganske få sætninger som passer til vinkelen på historien. Sådan er gamet!

Ha-ha, det morsomste af den slags interviews var nu nok det til brasiliansk TV Globo, hvor vi ellers gjorde os stor umage med at svare sagligt på spørgsmålene. I indslaget, som vores brasilianske svogers mor tilfældigvis så i Brasilien, hører man kun journalisten speake henover det hele. Men OK, vi kunne jo heller ikke svare på brasiliansk-portugisisk!

Nå, men de fleste er nu svært hyggelige folk at have på besøg, så vi klarer såmænd nok et par journalister til! :-)

El-automatik, energiforbrug m.m.
I sidste indlæg i dagbogen lovede vi at vende tilbage med nyt om lyset der slukker af sig selv, energiforbruget og tørring af vasketøjet.

Jo-jo, nu har vi efterhånden fundet ud af de fleste kontakters funktion, men derfor sker det nu stadig, at lyset slukker på uønskede tidspunkter. Forleden aften sad jeg og arbejdede koncentreret på computer i alrummet. Og så tog jeg mig selv i at sidde og rokke lidt frem og tilbage på stolen en gang i mellem for at undgå, at lyset skulle gå ud. En helt ny betydning af ”aktiv”hus, men det har nok set temmelig skørt ud udefra…

I mellemtiden har vi også fået automatik på indvendige gardiner og udvendig solafskærmning. Det system er delvis tidsstyret (gardiner ned om aftenen) og delvis styret af energioptimering. F.eks. går solafskærmningen ned, hvis alrummet varmes for hurtigt op af solen, mens de indvendige gardiner automatisk går ned om aftenen for at holde på varmen indendørs, men kun hvis det er koldt udenfor. Det er da smart! …og lettere overraskende de første gange, når det hele kører på én gang.

Vasketøjet tørrer stadig i tilbygningen. Nu, hvor det er efterår, kan vi mærke, at det ikke går så stærkt med tørringen længere. Men det går endnu, vi kan lige følge med.

Med efteråret kom også fyringssæsonen og varmepumpen er nu kommet i brug. Den har vi ellers ikke mærket meget til i de sidste måneder, hvor solfangeren har dækket hele varmebehovet. Når det varme vand til rumopvarmning og varmt brugsvand er ved at blive for koldt, hører vi varmepumpen gå i gang og supplere op med varme.

Sådan vil det blive mere og mere, for vi mærker klart, at solen har mistet kraft. El-produktionen fra solcellerne svinger meget fra dag til dag og fra uge til uge. Vi har stadig et pænt overskud i september, takket være en solrig sensommer, men forbruget er samtidig steget markant. Noget af det øgede el-forbrug går selvfølgelig til varmepumpen, men vi var nu lidt overraskede over at stigningen er så markant. Så forleden havde vi besøg af nogle VVS folk. Deres besøg afstedkom muligvis et lavere el-forbrug, men til gengæld er der kommet fuld knald på varmen i soveværelserne.
Sen-september-vejrmelding fra Lystrup: Tropenætter med op til 27 grader. Pyh!
Nok heller ikke befordrende for energiforbruget. Nå, men varmesystemet bliver snart checket igen.

Lad os se, hvad der sker i oktober, hvor varmebehovet stiger og solen står endnu lavere på himlen. Vi følger med på vores nye husalter: Touchskærmen i husets entré, hvor vi kan aflæse el-forbrug, el-produktion fra solcellerne og varme-produktion fra solfangeren. Spændende, spændende i miljøets hellige navn!

30. september 2009
Sophie & Sverre Simonsen
+ Axel & Anna
Testfamilie i Bolig for Livet

Den første måned