VELFAC vil bringe liv, lys og luft til mennesker. Vi skaber vinduer for livet.
VELFAC aktivhuset Bolig for livet med på WOOD 2010
Med Bolig for livet repræsenterer AART Architects Danmark på den internationale udstilling WOOD 2010, som viser verdens bedste arkitektur i træ. Det danske bidrag er intet mindre end verdens første aktivhus.
Mere end 140 internationalt anerkendte arkitektfirmaer ansøgte om at deltage i WOOD 2010, men kun 42 slap igennem nåleøjet til udstillingen, som er Sveriges hidtil største udstilling med bæredygtig arkitektur.
Fokus på bæredygtighed
Temaet for udstillingen er ”Architecture of Necessity”, og AART Architects er blevet udvalgt i kraft af deres evne til at fokusere på substansen i arkitekturen og sikre et bæredygtigt miljø for fremtidige generationer..
AART Architects deltager med det prisbelønnede projekt Bolig for Livet, der er verdens første aktivhus, hvilket betyder, at huset producerer mere energi, end det forbruger.
Udstillingsvindue for fremtidens grønne arkitektur
WOOD 2010 er et udstillingsvindue for fremtidens bæredygtige arkitektur. Udstillingen kan ses i Virserum Konsthall i Sverige frem til den 19. september, hvorefter udstillingen turnerer Europa rundt i to år.
Kilde: AART Architects
