|
Claus Johansen (30 år), intern sælger
Jeg har været ansat i VELFAC i 5 år og arbejder i den del af vores salgsafdeling, der beskæftiger sig med salg til tømrermestre og trælaster. Min vigtigste opgave er kontakten til kunderne, så opgaverne omhandler primært beregning af tilbud og ordrer og opfølgning på igangværende og nye sager. Det som motiverer mig mest i mit job hos VELFAC, er den løbende kontakt, jeg har med kunderne. Jeg synes, det er vigtigt at skabe en god relation til kunden, og at de kunder vi samarbejder med, ved hvem de handler med hos VELFAC. De skal vide, at de kan regne med en god behandling og effektiv opfølgning. Derudover har vi et kanon arbejdsmiljø i afdelingen, hvor der er plads til sjov og ballade, samtidig med vi arbejder seriøst på at nå vores mål. Jeg synes, vi er gode til at koble sociale aktiviteter med den faglige del af arbejdet, og det giver et rigtig godt sammenhold. Noget jeg også synes er godt ved mit arbejde, er, at der sker hele tiden noget nyt. Ikke mange dage er ens, og der er altid god aktivitet i afdelingen. Selvfølgelig går der meget tid foran PC'en og på telefonen, men vi er også gode til at lave forskellige kampagner, der giver lidt ekstra aktivitet og anderledes opgaver. Endelig så bruger vi også en del kræfter på vores kunder gennem kundearrangementer og besøg hos samarbejdspartnere, som også er med til at skabe en god afveksling i jobbet.
|